Logo KUURS

Menu

Kombineret ungdomsuddannelse henvender sig til dig, der er færdig med 9. eller 10. klasse, uden en ungdomsuddannelse og under 25 år, men som ikke har forudsætninger for at begynde på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Du får en kort uddannelse, der gør dig klar til at tage arbejde. Afhængigt af hvor du bor, kan du følge uddannelsen inden for bestemte erhvervstemaer.

Erhvervstemaer er:

  •  Byg og bolig: Erhvervsassistent Håndværk og indretning – udbydes af alle.
  •  Børn, unge og ældre: Erhvervsassistent Leg og læring – udbydes i Ringkøbing-Skjern og Herning.
  •  Innovation og produktudvikling: Erhvervsassistent Industri  – udbydes i Herning.
  •  Mad og sundhed: Erhvervsassistent Kost og service – udbydes i Ikast-Brande.
  •  Turisme, kultur og fritid: Erhvervsassistent Handel og service – udbydes i Herning & Silkeborg

Kombineret ungdomsuddannelse styrker dig fagligt og personligt og giver dig kendskab til, hvad der skal til for at fungere godt på en arbejdsplads eller tage videre uddannelse.

Gennemfører du uddannelsen, får du bevis for, at du er erhvervsassistent inden for det erhvervstema, du har valgt, og du kan søge job inden for det pågældende erhverv.

Uddannelsen giver dig også forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Typisk kan du fortsætte på en erhvervsuddannelse inden for det område, du har arbejdet med i dit erhvervstema.

Fakta:

  • Navn:
    Kombineret ungdomsuddannelse
  • Andre betegnelser:
    Erhvervsassistent
  • Type:
    Andre ungdomsuddannelser
  • Varighed:
    Maks. 2 år
  • Adgangskrav:
    9. eller 10. klasse, under 25 år og uden ungdoms- uddannelse. Du bliver henvist/visiteret via UU (ungdommens uddannelsesvejledning)
  • Økonomi:
    Undervisningen er gratis. Mulighed for SU fra du fylder 18 år